Om klubben

Der findes mange forskellige stilarter inden for karate. Shotokan er den stilart, der trænes i Vejle Shotokan Karate Klub. Der lægges stor vægt på korrekt teknik, hvilket gør denne form for karate yderst effektiv – også som selvforsvar.

Træningens opbygning

Træningen består af tre hoveddiscipliner:

  • Kihon – grund- og tekniktræning, hvor instruktøren kombinerer forskellige teknikker.
  • Kata – faste serier af spark, slag, parader m.m. mod imaginære modstandere.
  • Kumite – kamptræning med en modstander.

Ved kumite og gradueringskumite samt den daglige kamptræning skal der anvendes tandbeskytter.

Sikkerhed

Der lægges meget stor vægt på sikkerhed, og fuld kontakt er ikke tilladt.
Handsker og tandbeskytter er obligatoriske under kamptræning, og skridtbeskytter kan anvendes.

Fysisk og mental træning

Udover det fysiske aspekt vægtes den mentale træning højt. Træningen er derfor både fysisk og psykisk og gør udøveren bedre rustet til at reagere hensigtsmæssigt i pressede situationer.

Plads til alle

Træningen tager udgangspunkt i den enkelte udøver, så alle får størst muligt udbytte. Det er vigtigt for os, at der er plads til alle. Det er helt op til den enkelte, om man ønsker at dyrke karate for motionens skyld, for grader/bælter eller med fokus på konkurrence.

Fællesskab og stævner

Der afholdes fællestræninger, stævner m.m. Det giver mulighed for at komme udenbys og teste sig selv mod udøvere fra andre klubber samt styrke det sociale fællesskab på tværs af klubber.

Gradueringer og forbund

Der afholdes gradueringer to gange årligt – i december og juni.
Kontingent og karatelicens er din sikkerhed for, at din grad er gyldig hos Vejle Shotokan Karate-Do samt i SKIF.dk, som er klubbens stilartsforbund.

Børneattester

I henhold til gældende dansk lovgivning indhentes der årligt børneattester på alle instruktører i Vejle Shotokan Karate-Do. Der indhentes ligeledes børneattest på alle nye instruktører.

Ferier og lukkedage

Bemærk:
Vi holder som udgangspunkt lukket på helligdage og i skoleferier, medmindre andet annonceres. Brug kalenderen til at se, om der er træning på en given dag.