🥋 Karate er træning & disciplin – Oss!
Træning, gåpåmod, ydmyghed, tålmodighed og respekt for hinanden er nogle af de værdier, vi arbejder med i Vejle Shotokan Karate-Do. Samtidig skal karatetræning være både sjov, motiverende og lærerig.
Karate skaber nye venskaber og et stærkt fællesskab. Træningen starter og slutter altid med et buk – en vigtig del af den japanske etikette og respekten for hinanden.
Karatetræning giver sved på panden og styrker både krop og sind. Du opbygger styrke, smidighed, hurtighed og ikke mindst selvtillid. Og husk:
👉 Det er aldrig for sent at starte til karate – uanset alder.
I Vejle tilbyder vi karate som:
- Selvforsvar
- Traditionel Shotokan-karate
- Stævnekarate, motion, gradueringer + meget mere.
- En sund og alsidig sport
Karate er en sej kampsport, der kombinerer disciplin, teknik og mental styrke.
Vi oplever, at mange – især børn og unge – vælger at prøve karate. Træningen giver indre ro, stærke venskaber og troen på sig selv. Det samme gælder vores seniorhold (15+), hvor vi har en solid gruppe af trofaste udøvere samt nye medlemmer hvert år – også fra andre karatestilarter.
🥋 Udstyr
Alle nye medlemmer bedes anskaffe sig:
- Karate-GI
- Handsker
- Tandbeskytter
ℹ️ Praktisk information
- Man skal være fyldt 6 år for at starte til karate i Vejle
- På klubbens hjemmeside fremgår altid, hvornår nye hold starter
- Klubben er medlem af SKIF Danmark og Dansk Karate Forbund