Kata i verdensklasse 

Lørdag d. 2 april - den første rigtige forårsdag i øvrigt - stod den på kata træning i Horsens med flere gange verdensmester Luca Valdesi fra Italien.
S.K.I.F.- DK, der stod for arrangementet, havde åbnet dørene for alle, uanset tilhørsforhold, til dette seminar. Et tilbud der var alt for godt til at sige nej til, så Flemming og jeg havde taget turen derop. Så tak til S.K.I.F. for denne mulighed smiley.gif
Søger man på youtube kan man finde masser af klip med Valdesi. Så en kombination af alle de klip jeg havde set, samt det faktum at han er flere gange verdensmester, var forventningerne naturligvis også sat derefter. Og han skuffede da heller ikke! Nej faktisk var han et godt stykke over forventningerne. Han skulle vise sig at være en utrolig sympatisk fyr, der virkelig forstår at imponere med sine teknikker.
Når han skulle demonstrere teknikker, viste han det altid flere gange så han var sikker på at alle havde forstået hvad han mente. Og han er en fantastisk tekniker, så det gjorde det let at se hvad det var han gerne ville have os til.
Når vi så havde forstået det, afsluttede han altid med lige at lave teknikkerne et par gange for fuld skrue! Og jeg skal lige hilse og sige at der var knald på. I mine næsten 30 år som karate-ka har jeg aldrig set/hørt noget lignende. Der var så meget smæld i hans gi, at vi i pausen jokede med om han havde knaldperler i gi’en smiley.gif
På det tekniske plan lagde han meget vægt på vigtigheden af kime. (Altså den kraft der kommer når musklerne spændes). Flere gange understregede han at muskelspændingen måtte være maksimal, og samtidig skulle spændingen være så kort som muligt.
Et andet sted han også imponerede, var i hans stillinger. Hvordan han bevægede sig og flyttede fødderne fra en stilling til en anden. Ingen af de bevægelser lavede var ”tilfældige”. Alle bevægelse er nøje analyserede og overvejede, og alle ”ikke-hensigtsmæssige” bevægelser er fjernet.
Jeg ville ønske at alle fra klubben havde været med. Om ikke for andet, så bare for at se og høre ham lave teknikkerne smiley.gif
Oss Jean

SKIF Danmark

www.skif.dk

Dansk Karate Forbund 

www.danskkarateforbund.dk

Vejle Shotokan Karate-Do | DGI-huset Vejle | Willy Sørensens Pl. 5 | Hal 2 | 7100 Vejle
By Free joomla 1.7 Templates