Prøve graduering til dan-graduering.

Søndag d. 12 august blev der afholdt prøvegraduering for dem som regner med at gå op til Shodan (1. Dan) eller højere inden for det næste år. Vi var ca. 30 deltagende, som kom fra nær og fjern.

Gradueringen blev delt op i 2 dele. Den første del for mig var Jiyu Ippon kumite, hvor store dele af Dan-kollegiet overværede det. Det vil sige at når vi fik feedback på det, var det for ca. 30 kompetente sortbælter - det var fantastisk!

Den anden del forgik i dojoen ved siden af, hvor Sensei Jacques Dupont stod for kihon og kata delen. Vi startede med at kører alt kihon igennem, hvor vi fik en individuel kommentar på hvad der var godt og hvor der kunne ske forbedringer - dette galt for hver teknik.
Efterfølgende kørte vi kata igennem, først 3 shodan kataer og derefter den shitei kata vi selv har valgt.

Da alt dette var kørt igennem fik vi en samlet individuel kommentar af Sensei Jacques som lød, du kan godt gå op, du ligger på vippen eller du skal ikke gå op.

Det var hårdt, lærerigt og fantastisk god feedback!

Alt i alt vil jeg sige at det var en god dag, som var vel planlagt - og for mig gav den lidt mere ro i sindet inden jeg skal op til Shodan i november.

Victor I. Bjerre

 

SKIF Danmark

www.skif.dk

Dansk Karate Forbund 

www.danskkarateforbund.dk

Vejle Shotokan Karate-Do | DGI-huset Vejle | Willy Sørensens Pl. 5 | Hal 2 | 7100 Vejle
By Free joomla 1.7 Templates