PRESSEMEDDELELSE

Artikel skrevet af Elisabeth Bondesen, Vejle Shotokan Karate-do - Vejle, 15. juni 2014

Karategraduering i Vejle

På en solbeskinnet søndag, hvor de fleste i Vejle og omegn gør klar til at tage til stranden eller sidde og
nyde solen på en varm terrasse, tog 28 børn, unge og voksne i stedet ned i karatedojo'en under DGI-huset.

I søndags var det nemlig den dag, hvor at karatekæmpere fra Vejle Shotokan Karate-do skulle vise dét, som
de har trænet op mod det sidste halve år. Og forældrene, søskende og andre tog også med ned for at se
præstationerne. I dojo'en er der en ærbødig stilhed og respekt. En del af den gamle japanske lære, hvor at
respekten overfor Sensei og kampkunsten er i højsædet. Tilskuerne sidder bænket tæt, bevæbnet med
mobiltelefoner, som aktivt optog karatebørnene på gulvmåtterne. Enkelte fædre gik også stille rundt og tog
billeder. For dagen er en stor dag. Især for enkelte, som var oppe til deres allerførste graduering.

Det er en dag med sommerfugle i maven. En dag, hvor at man pludselig bliver i tvivl, om man nu har gjort
det godt nok. Om man har passet sin træning. Og om man kan huske det hele. For de første på måtten er
spændingen ekstra stor. De startede til karate i januar, og prøver det derfor en graduering for første gang.
For bare seks måneder siden var japanske ord helt ukendte for dem, men når træner Flemming Dahl på
denne dag står og beder dem om at lave 6 gyaku zuki, 5 mae geri osv., så er de nu helt med på, hvad de
fremmede ord betyder, og hvilke bevægelser som er forbundet hermed.

Der bliver gradueret i mindre grupper foran et bord, hvor at cheftræner og Sensei Jean Sørensen holder
nøjsomt øje. For hver person vurderes der, og der noteres flittigt ned. Der er krav for at kunne bestå en
graduering, og til at kunne få en højere grad og for nogle – en ny bæltefarve. Og for hver grad, at
medlemmerne opnår, bliver det lidt sværere. Jean Sørensen er selv tidligere landsholdskæmper for
Danmark og 6. Dan i karate, så det er med stor erfaring og ekspertise, at de dygtige og spændte karateka'er
udfører deres serier foran ham.

Efter hver gruppe af medlemmer har været på måtten, bliver der ivrigt klappet af de øvrige medlemmer og
tilskuerne. Og enkelte forældre sidder meget bevægede og stolte over, at deres børn er nået så langt og er
så selvstændige.

Der er også unge og voksne, som går op til graduering på denne søndag. Og det er ikke mindre spændende
for disse, selvom de fleste har prøvet det før. Det er altid noget helt særligt, at skulle præstere det tillærte
foran Sensei. Men i dag går det, som forventet, heldigvis godt for alle medlemmer. Så det er 28 stolte
karate-ka'er, som modtager deres diplomer og nye grader foran hele klubben, trænere og pårørende. Der
er en god stemning i dojo'en. Alle er glade og lettede. En sommerferie er på vej, men til august starter en
ny sæson, hvor flere serier, bevægelser, selvforsvar og japanske termer skal læres. Og det ses der frem til,
for udover at det giver disciplin, indlæring, respekt, motion og mere, så dannes der også nye venskaber og
et fællesskab på tværs af klubben.

 

Bilag:
Vedlagt i mailen er fotos fra gradueringen

Opstart af nye hold - januar 2018

Så åbner vi op for en ny sæson, læs mere om det her!

 

Vejle Shotokan Karate-Do | DGI-huset Vejle | Willy Sørensens Pl. 5 | Hal 2 | 7100 Vejle
By Free joomla 1.7 Templates