Besøg af en verdensmester!

 okamoto-vejle-2014-gruppe

Fredag d. 23 maj kunne Vejle Shotokan, i samarbejde med JKS Danmark, invitere til fællestræning med Saori Okamoto som er kata verdensmester hos JKS.

Et kæmpe scoop at få en sådan kapacitet til klubben!

Tilslutningen til arrangementet var rigtigt godt. Både hvad angår klubbens egne medlemmer og gæster fra omkringliggende klubber.

Først var det juniorerne der havde fornøjelsen af at træne med hende. Og det blev til en grundig gennemgang af nogle af basisteknikkerne.

Da Okamoto næsten kun taler japansk, var kommunikationen lidt svær, men med Emilies hjælp, lykkes det på fineste vis alligevel at få det rigtige budskab igennem.

Herefter var det seniorernes tur. Også her blev træningen lagt an på basisteknikker, som så blev kombineret med stigende sværhedsgrad.

Sidste session var kun for brun og sortbælter, og sværhedsgraden fik lige en nøk opad… ok måske var det i virkeligheden nok mere end et enkelt nøk :-)

Temaet for denne sidste session var 2 kata, designet af Asai sensei. Kakuyoko shodan og nidan. Efter min mening 2 helt fantastiske kata. Overordnet kan man sige at formen i disse kata er ”normal” shotokan stil, men tilsat nogle af Asai senseis specialiteter, som er rotation/bevægelse omkring skuldre og albuer.

Alt i alt en rigtig god aften i karatens tegn. Og som altid er det en fornøjelse at se en kapacitet som Okamoto sensei udføre teknikkerne. Jeg er sikker på at en del af de tilstedeværende gik derfra med en fornyet opfattelse af hvordan en god teknik ser ud :-)

Oss
Jean

 

Se flere billeder ved at klikke her: Besøg af en verdensmester

 

 

SKIF Danmark

www.skif.dk

Dansk Karate Forbund 

www.danskkarateforbund.dk

Vejle Shotokan Karate-Do | DGI-huset Vejle | Willy Sørensens Pl. 5 | Hal 2 | 7100 Vejle
By Free joomla 1.7 Templates