Lørdag d. 28 og søndag d. 29. september var der inviteret til Iain Abernethy seminar i Vejle, som Vejle og Hinnerup karate klub havde arrangeret. Omkring 40 glade deltagere med forskellige kampsportsbaggrund var mødt op med højt humør lørdag formiddag.

Lørdag startede vi kl. 11.00, hvor Iain startede med at fortælle os lidt om sig selv og hvad han ville undervise os. Det var meget spændende og for nogle også nyt. De første 2½ time blev der trænet en masse bunkai på forskellige kataer som fx Jion, og så snakkede vi en del om vold i England. Da de første 2 ½ time var gået, blev der holdt en velfortjent frokostpause, hvor der snakket, hygget og stiftet mange nye bekendtskaber. Da vi gik i krig med 2. træningssekvens (de sidste 2 timer) af lørdagens seminar, blev der trænet en masse mere selvforsvar.

iain-seminar-vejle2013small

Kl. 18 var der mulighed for at tage med ud og spise aftensmad på en lækker kinesisk restaurant. Vi var en mindre gruppe, som tog af sted, og der blev diskuteret en masse karate under middagen. Det var super fedt.

Søndag startede vi kl. 9.30. Vi begyndte med at træne noget selvforsvar 3 mand mod 1. Bagefter undervidste Iain os i selvforsvar mod kniv. Iain gjorde det flere gange meget klart for os, at det var vigtigt, at huske at det jo ikke er våbnet, som er farligt, men personen som holder våbnet, og derfor var det bedst at slå personen bevidstløs i stedet for at prøve at få fat i kniven. Det var meget spændende og lidt svært for nogle. Iain fortalte os en masse om det at blive overfaldet med kniv. Vi lavede blandt andet også nogle øvelser, hvor en mand står op mod væggen og bliver truet af en anden med kniv, hvor ham som bliver truet så skal komme væk.

Så blev der igen holdt en velfortjent frokostpause, hvor der blev snakket en masse mere karate og der blev også kigget meget på de fine Dvd’er og bøger, som Iain havde med.

Da vi gik i gang igen efter pausen, fortalte Iain os en masse om Grappling, som vi senere også trænede en masse af. Det var rigtig fedt, og man kan vist godt sige, at nogle af os også fik varmen. Til sidst holdt Iain et foredrag om motivation og udvikling. Han talte meget om at komme ud over sin comfort zone, for det er dér, at man udvikler sig. Det var meget spændende og lærerigt.

Jeg syntes personligt, at det var et fantastisk godt seminar! Jeg har fået en hel masse ud af det, og jeg kan mærke, at jeg efter disse 2 dage har udviklet mig en del. Jeg er blevet klogere og som en fin ekstra bonus har jeg fået et større netværk inde for karate.

Dette var mit første seminar med Iain Abernethy og bestemt ikke mit sidste!

Oss
Emilie Spatzek

Masser billeder fra seminaret kan ses ved at klikke her.

Opstart af nye hold

Så åbner vi op for en ny sæson mandag den 27. August 2018  her!

 

Bestilling af udstyr

Læs mere på linket om, hvordan du kan bestille udstyr og endda med rabat.

Vejle Shotokan Karate-Do | DGI-huset Vejle | Willy Sørensens Pl. 5 | Hal 2 | 7100 Vejle
By Free joomla 1.7 Templates