Af Elisabeth Bondesen

Jeg er Sensei Jeans kone, og da jeg mødte Jean for over fire år siden tegnede der sig ret hurtigt et billede af en mand, som elsker sin sport – nemlig karate. Jean startede med at gå til karate som 17-årig for 30 år siden i denne måned, nemlig i august 1983. Siden da har han lagt mange timer i sin sport. Både som selvudvikling og landsholdskæmper, men også især som frivillig træner, og i dag cheftræner, i Vejle Shotokan Karate-do.

 

Jean har mange gange begejstret fortalt mig om episoder eller personer, hvor at han føler at han gør en forskel for andre mennesker. Det kan være børn eller unge i den ugentlige træning i dojoen, der som oftest er fyldt med liv, energi og positiv stemning. Eller når han har været til seminarer eller karatelejre og har lært nye moves eller sludret med de andre gamle rotter i karateverdenen. Det kan også være, når han hjælper aspirerende Dan-grader til at træne op til deres graduering – nogle af dem deres første Dan-grad og det sorte bælte. Og næsten altid kommer han hjem med en positiv holdning og glæde over sporten og at have hjulpet andre.

 

Da tiden for hans 30 års jubilæum nærmede sig, syntes jeg at Jean fortjente at blive hædret for hans indsats igennem årene. Der var bare lige et enkelt lille problem – nemlig at Jean ikke er helt vild med at være midtpunkt for alles opmærksomhed, så jeg var næsten sikker på, at han ville stritte imod, hvis jeg foreslog at vi holdt noget for at markere hans jubilæum. Så jeg måtte i tænkeboks, og finde en måde hvorpå at jubilæet kunne fejres – i Jeans ånd.

 

Et billede af en god dag tegnede sig ret hurtigt i mit hoved – og dem, som kender mig, ved at der er sjældent langt fra tanke til handling. Planen var at invitere alle hans gamle og nye karatebekendtskaber og holde en surprise træningsdag og reception for ham. Jeg vidste nemlig at dette kunne blive gjort i hans ånd – og samtidigt give andre muligheden for at sige tak for hans indsats igennem årene. Som jeg skrev ud til de deltagende, så var planen at vi kunne overraske og tage røven på den gamle kriger! ;-)

 

Først skulle dagen afsættes – så jeg allierede mig med svigermor, som tilfældigvis havde fødselsdag den planlagte dag – den 17. august 2013. Vi fik derfor en invitation til fødselsdag, som vi selvfølgelig sagde ja tak til. Herefter skulle dojoen bookes, stole og borde skaffes, undervisere spørges og gæster inviteres. Som udenforstående i denne sport vidste jeg ikke, hvem som Jean kender, og som skulle inviteres. Så jeg skrev en privat besked til alle på Jeans venneliste på Facebook – alle 320. Beskeden indeholdt en invitation til jubilæet og en bøn til at lade invitationen være hemmelig. Jeg fik mange søde og positive tilbagemeldinger, og der endte med at være 23 på måtten til træning og 40 personer til receptionen efterfølgende og mange personlige hilsner, som skulle videregives til Jean på dagen.

 

Jeg ville gerne have at der skulle trænes i et par timer også, så planlagde træningssessioner af 45 minutters varighed, og jeg blev velsignet med at både Finn Ulbæk og Nikolaj Fænø Skarbye sagde ja til at undervise uden betaling – som en gave til Jean og hans engagement.

 

Dagen kom (efter flere søvnløse nætter fra min side med bekymringer om hvad mon kunne gå galt) – jeg startede tidligt med at køre ud til min mor for at lave maden til receptionen, under påskud af at skulle hjælpe hende med at gøre klar til en pigefrokost. Hjem og hente Jean og vores piger, da vi jo officielt skulle op til svigermors fødselsdag. På vejen i bilen fortæller jeg Jean, at vi lige skal smide nogle af klubbens nye flyers af til Vlad og Emilie i dojoen, som ville ud og dele dem ud om eftermiddagen. Det syntes Jean var en super god idé – og fantastisk at de gad at dele dem ud! ;-)

 

Da vi går igennem gangen mod dojoen kan jeg se, at døren derind til er lukket – og Jean bekymrer sig om der mon er låst, for vi har ingen nøgler med. Men han tager i døren, den går op – og foran ham står 23 mennesker og råber ”Surprise” og ”Tillykke!”. Jean anede intet – og blev meget forvirret og meget glad – og ganske rød i hovedet, som det også kan ses på billedet ;-)

Jean overraskes til 30 års jubilæum

 

 

Henimod Jean kom Finn Ulbæk, som i dagens anledning var iklædt ridderdragt og havde sat en guldtrone ind i dojoen, så at Jean i ro og mag kunne få lov til at overvære løjerne. Alle på måtten blev opdelt i to hold, som skulle konkurrere mod hinanden i mange forskellige teambuilding øvelser – mange af dem ganske fysisk udfordrende. Der blev grinet, heppet og konkurreret med sådan en fantastisk livsenergi, at man kunne ikke andet end selv blive i godt humør. Efter sessionen havde Finn en gave med til Jean – et ægte håndlavet sværd, som han blev rigtig glad for.

 

Efter en kort pause var der en session med Nikolaj Fænø Skarbye, som havde planlagt undervisning i ”The dance of pain”. Det var en række fingerlåse, som han havde sammensat i en koreografi af en dans, hvor at han ved disse låse kunne få personen til at bevæge sig rundt, op og ned i en ganske fin dans, som selvfølgelig skulle afsluttes med et buk.

 

Efter træningen blev maden leveret af min mor, og der blev dækket borde af alle ledige hænder, flere gæster kom for at hilse på Jean, og snakken gik lystigt blandt alle karate-ka'er og os andre ”almindelige”.

 

Et stort tak til alle som deltog, til Finn og til Nikolaj – og til al min familie, venner og klubmedlemmer som var med til at hemmeligholde og gøre denne dag mulig. Jean var meget beæret og ydmyg over at så mange deltog, og flere kom endda langvejs fra. Han havde en fantastisk dag. :-)

 

 

Billeder fra dagen kan ses ved at klikke her.

Opstart af nye hold

Så åbner vi op for en ny sæson mandag den 27. August 2018  her!

 

Bestilling af udstyr

Læs mere på linket om, hvordan du kan bestille udstyr og endda med rabat.

Vejle Shotokan Karate-Do | DGI-huset Vejle | Willy Sørensens Pl. 5 | Hal 2 | 7100 Vejle
By Free joomla 1.7 Templates