skif sommerlejr2013 

 

SKIF sommerlejr 2013

Uge 27 er noget ganske særligt i SKIF regi. De sidste ca. 25 år har netop denne uge markeret årets sommerlejr.

Efter at vi, Vejle Shotokan karate-do, har været ude et par år, er vi igen med til at bakke op om denne tradition.

Vi kunne stille op med hele 5 deltagere, hvilket jeg synes er ret godt, taget i betragtning at vi kun lige er kommet med i SKIF igen.

Lejren var delt op i 2 dele. Først på ugen var reserveret til børnelejr, mens de voksne måtte vente til senere på ugen. På børnelejren var vi repræsenteret af Josefine, Caroline og Anne Christine. (godt gået piger :-) ).

Og på voksenlejren var det Vlad og jeg der skulle vise flaget.

Udover morgenmotion/kom-i gang-træning, var der karate træning 2 gange om dagen. Der er hele 5 top instruktører der er tilknyttet lejren. Og til hver træning kan man vælge mellem 3 temaer pr gang. Dvs. man kan vælge den træning/instruktør man helst vil undervises af.

En rigtig fin mulighed, idet der kommer mange forskellige karate-ka’er på lejren. Så man kan træne noget af det man allerede er god til, og blive endnu bedre til det. Eller man kan vælge et emne man måske ikke kender så meget til, og afprøve et nyt ”hjørne” af karaten og se om det er noget man synes om.

Torsdag var der foredrag om aftenen. Lars Henriksen (som også var instruktør på lejren), fortalte om sine forberedelser frem til SKIF VM november 2012, hvor han blev verdensmester. Han gav et rigtigt godt billede af hvor meget der skal til – udover et stort talent naturligvis – for at komme helt til tops. Det er nok de færreste der tænker på at hverdagen skal planlægges ned til mindste detalje, for hele tiden at få maksimalt udbytte af sin karatetræning. Træningen for en verdensmester består i øvrigt af ca. 20 timers hård og målrettet træning om ugen… hver eneste uge :-)

Efter nogle gode inspirerende dage på lejren, sidder jeg tilbage med en rigtig god fornemmelse i en lidt træt krop :-).

Ud over den gode træning og det gode kammeratskab på tværs af klubberne, er det blevet til rigtig meget karate teknisk inspiration, og nogle gode interessante karate diskussioner.

Håber endnu flere har lyst til at deltage næste år.

Oss
Jean

 

SKIF Danmark

www.skif.dk

Dansk Karate Forbund 

www.danskkarateforbund.dk

Vejle Shotokan Karate-Do | DGI-huset Vejle | Willy Sørensens Pl. 5 | Hal 2 | 7100 Vejle
By Free joomla 1.7 Templates