Så er gradueringen overstået… Puha!

Søndag den 16. december var der graduering i Vejle Shotokan Karate klub!
Der var 35 unge som gamle, som havde valgt at gå op, og for 17 af personerne var det førstegang, de prøvede det!

Kæmperne begyndte allerede d. 5. november at træne op til denne dag. Det jo noget som man både glæder sig til, men også noget som gør en nervøs!

Da jeg kom derned søndag morgen var der en god stemning - forældrene hyggede sig og kæmperne havde det sjovt med hinanden. Man kunne godt mærke at kæmperne var nervøse, men de havde alle sammen en god energi.
Kl. 09.30 var der fællesopvarmning for alle aldre og grader. Det var den gode træner Vlad, som stod for opvarmningen i Spejlsalen, og man kunne efterfølgende se, at han havde gjort det godt, for alle kæmperne var godt røde i hovederne, da de kom tilbage ind i dojoen.

Kl. 10 begyndte Jean og Henrik Sensei at graduere kæmperne. De begyndte med alle de nye, som nok var mest nervøse. De gjorde det alle sammen godt, og man kunne se på deres hoveder, at de var nervøse, men på samme tid stadigvæk havde det fedt!
Tiden gik og flere og flere blev gradueret, alle holdt stemningen høj og det virkede ikke som om, at ”klappen gik ned” for nogen af de graduerende.

Mens gradueringen foregik, kunne alle tilskuere nyde en kop kaffe og en kage på tilskuerpladserne i dojoen. Der var mange af forældrene som filmede og tog billeder af deres børn, mens de var oppe. Alle de graduerende som ikke var kommet op endnu, sad nede bagerst i lokalet og var stille mens deres venner var oppe. Man kunne mærke og se på dem, at de var nervøse men samtidigt spændte, mens de sad og ventede på, at det blev deres tur.

Da alle var gradueret skulle Jean og Henrik Sensei lige bruge et par minutter på at votere og snakke. Bagefter begyndte de, at dele de nye grader ud. Man kunne se stoltheden både i kæmpernes øjne, men absolut også ved forældrene, når deres barn bestod. Alle bestod og fik et par kommentar med på vejen om, hvad de skal øve sig på til næste graduering.

Da alle havde fået deres nye grader, var det tid til at vandresværdet skulle videregives. Igen i år fik Kenneth denne kæmpe ære! Han fik den fordi han yder en masse for klubben, og fordi han er et fantastik ansigt ud af til – han er altid glad og sjov, og han vil altid gerne hjælpe, hvis man har problemer med en kata eller teknik. Så STORT tillykke til Kenneth.

Da alle havde fået deres nye grader og diplom, var der kaffe, kage og hygge med forældrene/kærester. Alle graduerede fik lykønskninger af de andre og alle gik glade hjem.

TAK FOR EN RIGTIG GOD DAG.

OSS
Victor

SKIF Danmark

www.skif.dk

Dansk Karate Forbund 

www.danskkarateforbund.dk

Vejle Shotokan Karate-Do | DGI-huset Vejle | Willy Sørensens Pl. 5 | Hal 2 | 7100 Vejle
By Free joomla 1.7 Templates