W.E.B.B.S. seminar

 


 

Anden weekend i maj deltog jeg i et WEBBS seminar. (WEBBS står for World Elite Black Belt Socity).
Det var, for mig den første af slagsen, men helt bestemt ikke den sidste.

I øvrigt skønt at være til karate seminar, kun 10 min kørsel fra min bopæl smiley.gif

Modsat et typisk karate seminar, var der hele 6 instruktører på kurset.
Dagens hovednavn var en jiu jitsu mester fra Frankrig - Shihan Pascal Stoupy 7 dan. Så var der en enkelt 3 dan, men ellers var resten 5 dan.

Vi var ca. 90 deltagere på seminaret, og vi var delt op i 3 hold, så vi var alle i gang på samme tid, med hver sin instruktør.

Første lektion var med Shihan Pascal Stoupy. Brun og sortbælterne havde fået fornøjelsen af ham som de første. Han var en ældre, men bestemt ædræt herre, der både kunne snurre rundt og få også få fødderne i hovedhøjde.
Vi startede med et simpelt angreb, et simpelt forsvar + modangreb, og så byggede vi ellers mere og mere på.
Man kan sige at hvert enkelt modangreb vi lavede ville være nok til at afslutte kampen hvis den blev udført rigtigt, men netop denne tanke stemmer meget godt overens med den stil vi arbejder med i klubben om fredagen - hvad nu hvis?? (Altså hvis det første modangreb helt eller delvist mislykkes, hvad gør vi så).

Ellers prøvede jeg også kickboxing, forsvar mod knivoverfald, og endelig nogle simple selvforsvarsøvelser.

Alt i alt en rigtig god dag, med masser af nye indtryk, og lidt inspiration at arbejde videre med smiley.gif

Oss
Jean

Opstart af nye hold - januar 2018

Så åbner vi op for en ny sæson, læs mere om det her!

 

Vejle Shotokan Karate-Do | DGI-huset Vejle | Willy Sørensens Pl. 5 | Hal 2 | 7100 Vejle
By Free joomla 1.7 Templates