| Udskriv |

Dojo regler

 

Sensei & Sempai bestemmer undervisningen hver gang.

Man bukker, inden man træder ind og ud af dojo’en.

Alle viser hinanden respekt og høflighed - Japansk etikette

Stå altid i musubi-dachi (samlede hæle med front mod instruktør), når instruktøren taler, med mindre der er givet besked på andet.

Afbryd aldrig instruktøren – ønsker du at spørge om noget, så stil dig i Musubi-dachi (samlede hæle med front mod instruktør) og afvent, at instruktøren vender sig mod dig. Marker evt. med en oprakt hånd.

Ingen træner andet end det, de har fået besked på - Ydmyghed, ingen snakken i træningen.

Der skal være helt stille i dojoen ved "Seiza" både før og efter Karate.

Du må ikke læne dig op ad væggene, hverken stående eller siddende.

Alle sort bælte instruktør tiltales “Sensei” f.eks. Jeanette-Sensei

Alle Kyu bælte instruktør tiltales “Sempai” f.eks Sune-Sempai

”San” bruges overalt af høflighed meget brugt i forskellige situationer f.eks Allan-San

Alle, der skal deltage i træningen, skal være tilstede og omklædt på det tidspunkt, hvor træningen skal starte.

I fællesområdet skal der bæres sko eller strømper.

I fællesområdet må der ikke tales i mobiltelefoner.
 
Som udgangspunkt må der ikke drikkes under træning. (kun efter nærmere aftale med instruktører ved særlige træninger)

Der må ikke medbringes madvarer/læskedrikke i dojoen.

Gi og evt. andet træningstøj skal være rent og velholdt.

Smykker, armbåndsure og svedbånd må ikke bæres under træning.

Din personlige hygiejne skal være i orden - negle på hænder og fødder skal være kortklippede.

Mobiltelefoner skal være slukkede eller gjort lydløse, når der trænes.

Giv altid instruktøren besked, hvis dojo’en forlades under træningen.

Karate må ikke bruges uden for træning - et hvert brud på denne regel medfører øjeblikkelig eksklusion fra klubben.

Der trænes i Gi eller løst siddende træningstøj.

Der tygges ikke tyggegummi i dojoen.

Ingen drikkedunke indenfor måtteområdet.

Alt fodtøj skal sættes i reolen ved begge indgange til Hal 2 (Dojo)

Dojo’en må ikke betrædes med fodtøj 

 

Revideret 8/9-18